Altings A (logo)

 

 

 

Kristeligt dagblad: Kort om nye digte

2009-05-02 16:36:41

Peter Stein Larsen skriver:|

Thomas Thøfner har skrevet en lille, fin bog, der hedder "Punktum" og handler om hans brors død. Bogen angives at være et essay, og det er da også særdeles svært at placere værket i nogle vante genremæssige kasser, således at den uhyre brede essaygenre er et rimeligt bud på, hvad det er for en tekst, vi har med at gøre. Der indgår i værket en mængde forskellige teksttyper såsom erindringsfragmenter, digte, filosofisk sagprosa, inventarlister, taler og dagbogsuddrag. Og det hele er et forsøg på at bearbejde sorgen og nå til en erkendelse og fred i forhold til den ni år ældre, psykisk syge brors tidlige død.
Stærkest i bogen står forfatterens tilbageblik på barndommen og ungdommen sammen med broderen, der efterhånden ødelægges fuldstændig af skizofrenien. Paradoksalt nok er det effektfulde i Thøfners beskrivelse af disse forhold den nøgternhed og askese, som forfatteren lægger for dagen med hensyn til at beskrive sine egne følelser. Man mærker her på samme måde som Hemingway i sin tid lancerede det med sin "isbjergsteknik" det bål af følelser, frustrationer og smerte, der ligger under overfalden. Mindre interessant er, synes jeg, Thøfners unuancerede og demonstrative udladninger om, hvor løgnagtig og intetsigende kristendommen og religionen i det hele taget er. Men at bogen som helhed er gribende og vigtig, skal der ikke herske tvivl om.

Thomas Thøfner: Punktum. Essay. 76 sider. 175 kroner. Borgens Forlag.

(2. maj 2009)

avis punktum 



Kommentarer

0 kommentarer pt. (send din egen)


  

Skriv en kommentar

Navn:

Email:

URL:

Kommentar:


Hvad rimer på mur?

(for at checke om du er et menneske)
 

NB: Emails vises ikke, og er ikke påkrævede. Kommentarer der er irrelevante eller det der er værre, bliver måske slettet.

HTML-kode er ikke tilladt. Linjebrud kommer med. Urls bliver auto-linked. Koder som [b]fed[/b] kan bruges.